fredag den 12. august 2011

fredag den 1. april 2011

Den tunge herre gruppe under Kraftcenter København, har nogle leveregler for deres træning. Andre er velkommen til at benytte dem som inspiration:

De 10 Bud – om træning!
1. Du skal ikke have andre interesser end træning.
2. En dag uden træning er en dag uden mening.
3. Når DU hviler, træner dine konkurrenter.
4. Den som synes træning er sjovt, træner for lidt.
5. Træning er en mulighed for at konkurrere.
6. Så længe du er sej, kan du ikke komme i overtræning.
7. Det som ikke slår dig ihjel styrker dig.
8. Smerte er en svaghed der forlader din krop.
9. Mange er kaldede, kun få er udvalgte.
10. Der er mange måder at blive ringere på, men kun én måde at blive bedre på: træning!

tirsdag den 22. marts 2011

Træningslejr Portugal

Den 15 marts drog de udvalgte 4 tunge roere, Frank Steffensen, Michael Ludwigsen, Olav Dahlgaard, Jes Struck og træner Jacob Jespersen til landsholdets vinter-træningslejr i Avis, Portugal. Formålet er at få løftet grundformen, samroning og det tekniske niveau inden den endelige udtagelse til a-båden som kommer til at foregå i Påsketræningslejren i Silkeborg.


Båden er Herre dobbelt-firer og roerne er fire herrer som gennem vinteren har vist sig i bedst fysisk og teknisk form, som har ydet det som skal til for at kvalificere sig til den hårde træningslejr.




Træningspensumet er langt større end hvad man ellers er vant til i Dansk landsholdsroning, og er inspireret af andre store ro-nationers trænings-programmer, nationer som i en årrække har leveret gode resultater i den åbne klasse - Storbritanien, Canada, Frankrig, Tyskland, Norge.


I gennemsnit er der blevet roet 50 km om dagen, med supplerende træning oveni. På nuværende tidspunkt har alle 4 tunge drenge klaret skærene og det begynder at bliver mentalt hårdere at holde fokus og tryk på de lange programmer. Med 2 dage tilbage er alle klar over at det er på dette tidspunkt at de rykker sig afgørende ifh. til det overordnede mål - OL udtagelsen til OL i London i 2012!

De fire roere inden første tur - fra top højre og med uret: Olav Dahlsgaard, Jes Struck, Frank Steffensen, Michael Ludwigsen. Store smil og højt positivt energifuldt stemningsleje.





















God samtidighed i det perfekte vand :-)























Næste spændende skridt er Påske-træningslejren hvor det vil vise sig om det er netop disse fire som skal få Danmark til OL i den åbne klasse i roning!






Solrige hilsner fra Portugal.

fredag den 18. marts 2011

Søsterside!

På Tungedrenge er vi tossede med alt der handler om sved og smerte, og især roning.
Derfor er vi glade for at være blevet opmærksomme på, samt at kunne præsentere jer andre for:
letotter.com - fordi tynde ben trykker bedst!

Disclaimer: De bruger videnskab og de fryser nemt.

/Kristian Ø

torsdag den 24. februar 2011

Nyt stortalent?

For første gang nogensinde vandt en dansker U19-klassen uden vægtgrænse ved de uofficielle  verdensmesterskaber i ergometerroning, som hvert afholdes i Boston.

Billede lånt fra roning.dk

onsdag den 23. februar 2011

Ski-træningslejr i Borås

den forgangne weekend prøvede den danske tunge herre-gruppe de succesfulde Norske vintertrænings principper af, bestående af en kombination af langrendsløb og ergometer-træning.
4 mand fra gruppen var istand til at tage af sted, der var desværre en del roere i gruppen som grundet skole og rejser, var tvunget til at melde fra i sidste øjeblik.
Alle havde en meget lærerig og spændende tur - hvor det at bruge sin krop på en ny måde var en tilfredstillende og positiv afveksling fra den daglige ergometer-trummerum.
Vi vil fremover planlægge ture til Borås, hvor Anders fra Øresjø Roddklub var en uovertruffen vært og instruktør.
Jeg deltog i Ymer-løbet med rimelig succes - næste år er det måske holdet som deltager - forhåbentlig som en kulmination på en god vintersæson inden vi skal på vandet igen.




Øresjø Roddklub - et hyggeligt og smukt sted...og særdeles veludrustet med træningsudstyr :-)









Før-billede af gruppen inden de stiftede nærmere bekendtskab med langrendens glæder :-)










Aften hygge efter veloverstået træningsdag










Mikkel, Jes, Michael og Anders vores venlige og dygtige vært.

mandag den 31. januar 2011

Glædelig DM!

Total dominans i den åbne klasse ved de danske mesterskaber i indendørs roning 2011.
Med 6 roere til start satte vi os på de 6 øverste pladser.
Således vandt Olav Dahlgaard i tiden 6:04.7, Jacob Jespersen (træner) blev toer kun et halvt sekund efter og Michael Ludwigsen vandt bronze i 6:06.8.
God stil når træneren trækker i arbejdstøjet og viser hvordan det skal gøres!

I U23 klassen vandt Ole Søgaard Bronze, og Mikkel Jacobsen blev nummer 6.

Tider fra den åbne klasse.
Tider fra U23 klassen.

/Kristian Ø