tirsdag den 22. marts 2011

Træningslejr Portugal

Den 15 marts drog de udvalgte 4 tunge roere, Frank Steffensen, Michael Ludwigsen, Olav Dahlgaard, Jes Struck og træner Jacob Jespersen til landsholdets vinter-træningslejr i Avis, Portugal. Formålet er at få løftet grundformen, samroning og det tekniske niveau inden den endelige udtagelse til a-båden som kommer til at foregå i Påsketræningslejren i Silkeborg.


Båden er Herre dobbelt-firer og roerne er fire herrer som gennem vinteren har vist sig i bedst fysisk og teknisk form, som har ydet det som skal til for at kvalificere sig til den hårde træningslejr.




Træningspensumet er langt større end hvad man ellers er vant til i Dansk landsholdsroning, og er inspireret af andre store ro-nationers trænings-programmer, nationer som i en årrække har leveret gode resultater i den åbne klasse - Storbritanien, Canada, Frankrig, Tyskland, Norge.


I gennemsnit er der blevet roet 50 km om dagen, med supplerende træning oveni. På nuværende tidspunkt har alle 4 tunge drenge klaret skærene og det begynder at bliver mentalt hårdere at holde fokus og tryk på de lange programmer. Med 2 dage tilbage er alle klar over at det er på dette tidspunkt at de rykker sig afgørende ifh. til det overordnede mål - OL udtagelsen til OL i London i 2012!

De fire roere inden første tur - fra top højre og med uret: Olav Dahlsgaard, Jes Struck, Frank Steffensen, Michael Ludwigsen. Store smil og højt positivt energifuldt stemningsleje.





















God samtidighed i det perfekte vand :-)























Næste spændende skridt er Påske-træningslejren hvor det vil vise sig om det er netop disse fire som skal få Danmark til OL i den åbne klasse i roning!






Solrige hilsner fra Portugal.

2 kommentarer:

  1. I sidder faktisk rigtig godt på det sidste billede!

    Hvordan er det gået på testene?

    Jeg er helt misundelig over at jeg ikke har set det nye træningscenter.

    SvarSlet
  2. Lad os få nogle billeder på fra Vølkermarkt,
    og kommentare fra jeres ophold

    Hilsen Aben

    SvarSlet