fredag den 12. august 2011

fredag den 1. april 2011

Den tunge herre gruppe under Kraftcenter København, har nogle leveregler for deres træning. Andre er velkommen til at benytte dem som inspiration:

De 10 Bud – om træning!
1. Du skal ikke have andre interesser end træning.
2. En dag uden træning er en dag uden mening.
3. Når DU hviler, træner dine konkurrenter.
4. Den som synes træning er sjovt, træner for lidt.
5. Træning er en mulighed for at konkurrere.
6. Så længe du er sej, kan du ikke komme i overtræning.
7. Det som ikke slår dig ihjel styrker dig.
8. Smerte er en svaghed der forlader din krop.
9. Mange er kaldede, kun få er udvalgte.
10. Der er mange måder at blive ringere på, men kun én måde at blive bedre på: træning!

tirsdag den 22. marts 2011

Træningslejr Portugal

Den 15 marts drog de udvalgte 4 tunge roere, Frank Steffensen, Michael Ludwigsen, Olav Dahlgaard, Jes Struck og træner Jacob Jespersen til landsholdets vinter-træningslejr i Avis, Portugal. Formålet er at få løftet grundformen, samroning og det tekniske niveau inden den endelige udtagelse til a-båden som kommer til at foregå i Påsketræningslejren i Silkeborg.


Båden er Herre dobbelt-firer og roerne er fire herrer som gennem vinteren har vist sig i bedst fysisk og teknisk form, som har ydet det som skal til for at kvalificere sig til den hårde træningslejr.




Træningspensumet er langt større end hvad man ellers er vant til i Dansk landsholdsroning, og er inspireret af andre store ro-nationers trænings-programmer, nationer som i en årrække har leveret gode resultater i den åbne klasse - Storbritanien, Canada, Frankrig, Tyskland, Norge.


I gennemsnit er der blevet roet 50 km om dagen, med supplerende træning oveni. På nuværende tidspunkt har alle 4 tunge drenge klaret skærene og det begynder at bliver mentalt hårdere at holde fokus og tryk på de lange programmer. Med 2 dage tilbage er alle klar over at det er på dette tidspunkt at de rykker sig afgørende ifh. til det overordnede mål - OL udtagelsen til OL i London i 2012!

De fire roere inden første tur - fra top højre og med uret: Olav Dahlsgaard, Jes Struck, Frank Steffensen, Michael Ludwigsen. Store smil og højt positivt energifuldt stemningsleje.





















God samtidighed i det perfekte vand :-)























Næste spændende skridt er Påske-træningslejren hvor det vil vise sig om det er netop disse fire som skal få Danmark til OL i den åbne klasse i roning!






Solrige hilsner fra Portugal.

fredag den 18. marts 2011

Søsterside!

På Tungedrenge er vi tossede med alt der handler om sved og smerte, og især roning.
Derfor er vi glade for at være blevet opmærksomme på, samt at kunne præsentere jer andre for:
letotter.com - fordi tynde ben trykker bedst!

Disclaimer: De bruger videnskab og de fryser nemt.

/Kristian Ø